Numbers, Facts and Trends Shaping Your World

About Follow

Donate

Fact Sheets: News Media and Political Attitudes in Western Europe

November 30, 2018

Faktablad: Holdninger til nyhedsmedier og politik i Danmark

engelsk/English

Nedenfor findes de specifikke resultater af undersøgelsen, der omhandler danskernes vaner og holdninger til nyhedsmedier. Resultaterne kommer fra en Pew Research Center-undersøgelse om nyhedsmedier og politik foretaget i otte vesteuropæiske lande. Undersøgelsen blev udført mellem d. 30. oktober og d. 20. december 2017. Undersøgelsen omfattede fem nordlige lande (Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien) og tre sydlige (Frankrig, Italien og Spanien).

    Syn på nyhedsmedierne i Danmark

    Det er meget forskelligt fra land til land, hvor stor betydning medierne tillægges, og hvor meget der stoles på dem. Det er generelt større sandsynlighed for, at voksne i de nordeuropæiske lande – for eksempel i Sverige og Tyskland –  siger, at nyhedsmedierne er meget vigtige, og at de stoler på dem. Det er derimod mindst sandsynligt, at folk i Frankrig og Italien siger dette.

    I Danmark mener 42% af voksne, at nyhedsmedierne er meget vigtige for samfundet. Omkring halvdelen (47%) siger, at de stoler på nyhedsmedierne. Dette omfatter de kun 10% af voksne danskere, der siger, at de stoler meget på nyhedsmedierne.

    Omkring en ud af fire danskere mener, at nyhedsmedierne er meget vigtige. Omkring halvdelen stoler på medierne.

    I de fleste af landene i undersøgelsen er det mindre sandsynligt, at folk med populistiske holdninger siger, at nyhedsmedierne er vigtige. De stoler også mindre på nyhedsmedierne end folk, der ikke har populistiske holdninger. Generelt set er der færre forskelle i disse holdninger om nyhedsmedierne, end når man sammenligner med folk på den venstre og højre side af det ideologiske spektrum.

    Dette er også tilfældet i Danmark: 37% af folk med populistiske holdninger siger, at nyhedsmedierne er meget vigtige for samfundet, sammenlignet med 48% af folk, der ikke har populistiske holdninger. På spørgsmålet om tillid siger 34% af folk med populistiske holdninger, at de stoler på nyhedsmedierne, sammenlignet med 56% af folk, der ikke har populistiske holdninger.

    Skellet i Danmark mellem folk med og uden populistiske holdninger, hvad angår deres holdninger til nyhedsmedierne

    De primære nyhedskilder i Danmark

    Hvad angår de nyhedskilder, folk siger, de oftest tjekker, er skellet mellem voksne med og uden populistiske holdninger ikke så bredt, som skellet ved holdninger om nyhedsmedierne generelt. Og i de sydlige lande er der tendens til et større skel i præferencerne for de primære nyhedskilder mellem folk på den venstre og højre side af det ideologiske spektrum, end mellem folk med og uden populistiske holdninger.

    I Danmark er der lidt forskel mellem højre og venstre side, hvad angår de kilder folk tjekker, når de skal have nyheder. Men begge sider angiver de samme to primære kilder, nemlig DR Nyheder og TV2 Nyheder.

    Forskellene blandt danskerne med hensyn til de primære nyhedskilder

    Hvor brugerne placerer nyhedskildernes ideologier, mod venstre og højre

    Folk i de otte lande, der anvender en nyhedskilde til at få nyheder fra, har tendens til at tro, at kilden ligger tættere på deres egen ideologiske placering mod venstre eller højre. I Danmark er dette tilfældet for syv ud af de otte kilder i spørgeskemaet: DR Nyheder, TV2 Nyheder, Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Børsen og Information. For disse kilder har nyhedsforbrugerne mod både højre eller venstre tendens til at placere dem tættere på deres egen ideologi. Tabloidavisen BT er den eneste undtagelse, hvor højre- og venstreorienterede nyhedsforbrugere var enige om placeringen.

    Ideologisk placering af nyhedskilder i Danmark

    Der, hvor befolkningen placerer en nyhedskilde, er generelt set forskelligt fra der, hvor gennemsnitspublikummet faktisk befinder sig ideologisk. For hver af de nyhedskilder, som undersøgelsen spurgte om, har gennemsnitspublikummet (baseret på det selvrapporterede forbrug) tendens til at ligge nær det ideologiske centrum. Folk, der har hørt om hver kilde, har dog tendens til at placere kilden enten længere mod venstre eller længere mod højre end den egentlige ideologiske placering af kildens publikum.

    Danmark er en lille undtagelse. For nogle kilder gælder det, at selvom kildens nyhedspublikum ligger i nærheden af det ideologiske centrum, har folk, der har hørt om hver af kilderne, tendens til at tro, at kilderne ligger lidt mere til højre. Børsens publikum for eksempel ligger omkring midten af højre-/venstrespektret (3,5 på skalaen fra 0 til 6), men når folk, der havde hørt om kilden, blev bedt om at placere kilden på den samme højre-/venstreskala, placerede de den længere mod højre (4,2). For de fleste af de kilder, der blev spurgt om i Danmark, gælder det dog, at der kun er en lille forskel mellem, hvor folk placerer hver kilde, og den ideologiske placering af kildens publikum.

    Danskerne tror, at nyhedskilderne i Danmark er mere partiske, end hvad deres gennemsnitspublikum egentlig er

    Tillid til nyhedsmediekilderne

    I syv af de otte lande i undersøgelsen er den nyhedskilde, som folk stoler mest på, den offentlige nyhedsorganisation i hvert land. Dette er tilfældet i Danmark, hvor de to kilder, folk stoler mest på, begge er offentlige selskaber, nemlig TV2 Nyheder (80% af danskerne stoler på denne kilde) og DR Nyheder (79% stoler på denne kilde).

    I Danmark stoler et stort flertal på de offentlige nyhedsorganisationer

    Ligesom med tilliden til nyhedsmedierne generelt, varierer tilliden til de specifikke kilder også efter forbrugerens populistiske holdninger; folk med populistiske holdninger udviser mindre tillid end folk, der ikke har disse holdninger.

    I Danmark er disse forskelle meget tydelige. Det er for eksempel 22 procentpoint mindre sandsynligt, at folk med populistiske holdninger siger, at de stoler på Jyllands-Posten i forhold til folk uden disse holdninger. Hvad angår den højre- og venstreorienterede ideologiske forskel er der dog kun 11 procentpoint mindre sandsynlighed for, at folk, der placerer sig selv til venstre på den ideologiske skala fra 0 til 6, stoler mindre på Jyllands-Posten end folk til højre.

    I Danmark har folk med populistiske holdninger tendens til at stole mindre på nyhedskilderne end folk uden disse holdninger

    Syn på og forbrug af de sociale medier

    Mange mennesker i Vesteuropa får deres nyheder gennem de sociale medier, og Facebook nævnes som den mest anvendte platform til nyheder.

    I Danmark får 66% af voksne mennesker nyheder via de sociale medier, heriblandt 46%, der får nyheder via de sociale medier dagligt. Facebook er det mest anvendte sociale netværk, der bruges til nyheder. I Danmark er det mere sandsynligt, at unge mennesker (mellem 18 og 29 år) får deres nyheder via de sociale medier dagligt, end dem på 50 år og derover (75% vs. 28%).

    Flertallet af danskerne får deres nyheder via de sociale medier, især fra Facebook

    Omkring halvdelen eller mere af nyhedsforbrugerne på de sociale medier i hvert af de otte lande i undersøgelsen siger, at de er bekendte med de kilder, de ser på de sociale medier. Der er dog stadig en betydelig minoritet, der siger, at de typisk ikke er opmærksomme på kilden til de nyheder, de ser der.

    Forbrugere af nyheder på de sociale medier i Danmark ligner andre vesteuropæere – 72% er bekendte med de nyhedskilder, de ser på de sociale medier, men omkring en femtedel er ikke opmærksomme på kilderne.

    Omkring en ud af fem danskere, der får sine nyheder via de sociale medier, er ikke opmærksomme på kilderne

    Læs mere

    Teksten er oversat fra engelsk til dansk.

    Du kan finde et resumé af resultaterne fra den fulde rapport online på dansk. Den fulde rapport samt metodologien bag er også tilgængelig online på engelsk.

    Hvis du vil se disse oplysninger online på dansk og engelsk, samt se oplysninger om de andre syv vesteuropæiske lande i undersøgelsen på engelsk og på hvert af landenes primære sprog, kan du besøge: https://pewrsr.ch/DenmarkNewsAttitudes.